Fogedretten
Også kaldet fogedret, fogedsag, fogedforretning
Fogedretten er den afdeling af byretten, der tvangsfuldbyrder krav — dér, hvor en dom bliver til udlæg i skyldnerens værdier.
I praksis
En dom er et stykke papir. Fogedretten er dér, papiret bliver til penge. Uden fogedretten er selv det stærkeste krav uden konsekvens, hvis skyldneren simpelthen vælger ikke at betale.
For at komme i fogedretten skal I have et eksekutionsgrundlag: en dom, et påtegnet betalingspåkrav, et frivilligt forlig med fuldbyrdelsesklausul eller et gældsbrev med samme klausul. Har I det, indleverer I en anmodning, og skyldneren indkaldes til et fogedmøde.
I mødet skal skyldneren oplyse om sin økonomi under strafansvar. Er der aktiver, gøres der udlæg — i bil, i indestående, i fast ejendom, i løn. Er der ingenting, afgiver skyldneren insolvenserklæring, og så kan sagen som udgangspunkt ikke genoptages i fogedretten de næste seks måneder.
Det bliver ofte gjort forkert
- Man møder uforberedt. Fogedmødet er ofte den eneste gang, I har skyldnerens fulde opmærksomhed. Ved I på forhånd, hvad der er af aktiver, kan mødet ende med udlæg i stedet for tomme hænder.
- Man går i fogedretten på en tom sag. Er skyldneren dokumenterbart uden midler, koster mødet mere, end det bringer ind. Overvågning er den rigtige beslutning dér — vent, til der igen er noget at komme efter.