Rykkergebyr
Også kaldet rykkersalær, gebyr for rykker
Rykkergebyr er det beløb, en kreditor må lægge oven i kravet for hver rykkerskrivelse — højst 100 kr. pr. rykker og for højst tre rykkere.
I praksis
Rykkergebyret er fastsat i renteloven og kan ikke forhandles opad — heller ikke ved aftale med en forbruger. 100 kr. pr. rykker, højst tre rykkere for samme ydelse, og mindst 10 dage mellem hver. Tilsammen altså højst 300 kr. i rykkergebyrer på ét krav.
Gebyret må kun opkræves, hvis rykkeren er sendt efter forfaldsdagen. Sendes den før, er der ikke tale om en rykker, og gebyret er ikke lovligt.
I erhvervsforhold kommer kompensationsgebyret oveni som et selvstændigt beløb. Det er ikke enten-eller: en erhvervsdrivende kreditor kan kræve både rykkergebyr og kompensationsgebyr på samme krav.
Det bliver ofte gjort forkert
- Der lægges gebyr på rykker nummer fire. Det må man ikke, uanset hvor mange breve der reelt er sendt.
- Der opkræves gebyr på en betalingspåmindelse sendt før forfald. En “venlig reminder” inden forfaldsdagen er service — ikke en rykker, og den udløser intet gebyr.
- Rykkerne rulles ud automatisk uden 10-dagesreglen. Et system, der sender rykkere hver 7. dag, producerer gebyrer, I ikke kan opkræve.