Inkassosager
Fra ubetalt faktura til fogedret — hvad det koster, hvad I kan følge, og hvad der sker med skyldneren.
8 emnerSend en ubetalt faktura til inkasso
Det koster 0 kr. at oprette en sag, og I må sende ubegrænset mange — også på Gratis. Sagen er oprettet og kreditvurderet inden for 24 timer.
Følg en sag
Alle sager ligger i portalen i realtid: hvor de står, hvad der er sendt, hvad skyldner har svaret, og hvad der sker som det næste. I skal ikke ringe for at få en status.
Skyldner vil afdrage
Skyldner kan aftale en afdragsordning direkte i sin egen portal, døgnet rundt, uden at tale med nogen. I ser aftalen og hver eneste indbetaling på sagen.
Træk en sag tilbage
En inkassosag kan trækkes tilbage for 0 kr., indtil skyldner betaler eller indgår en afdragsordning. Er sagen løst, opkræves success fee. Er den nået i retten, kommer afholdte omkostninger og retsafgift oveni.
Send sagen i fogedretten
Retslig inkasso er et tilvalg pr. sag: 750 kr. i opstartsgebyr til os og 750 kr. i retsafgift til fogedretten. Sagen føres af advokater fra Rieck Advokater, som har kendt den fra starten — og krav over 100.000 kr. føres videre som almindelig retssag.
Skyldner kan ikke betale
Så lukker vi ikke sagen. Den lægges i overvågning, og inddrivelsen genoptages, så snart betalingsevnen er der igen. I gør ingenting imens.
Bliver skyldner registreret i RKI?
Ja — efter gældende regler og som en del af inkassoforløbet. I skal ikke gøre noget selv, og vi registrerer ikke nogen, der har gjort indsigelse.
Skyldner sidder i udlandet
Krav uden for Danmark inddrives gennem et netværk af lokale samarbejdspartnere. Opret sagen som en almindelig inkassosag — vi tager hånd om resten.
Fandt du ikke svaret? Så tager vi den.
Supportsager oprettes inde i portalen under Support. Så hænger sagen på jeres konto — vi kan se den faktura, den integration eller den inkassosag, I skriver om, og I kan følge svaret samme sted.
Kan I ikke logge ind, er telefonen vejen ind — den er åben i åbningstiden.