Inkasso
Også kaldet inkassation, inddrivelse, gældsinddrivelse, fordringsinddrivelse
Inkasso er inddrivelse af et forfaldent pengekrav, som skyldneren ikke har betalt trods rykkere.
I praksis
Inkasso dækker over to forløb, der ofte forveksles. Udenretlig inkasso er alt det, der foregår uden domstolene: inkassobrevet, telefonopkaldet, afdragsordningen. Retslig inkasso er, når kravet sendes i retten for at få et eksekutionsgrundlag, så det kan tvangsfuldbyrdes i fogedretten.
De fleste sager slutter i det udenretlige spor. Et brev fra en autoriseret inkassovirksomhed med advokat bag flytter langt flere skyldnere end det tredje rykkerbrev fra kreditor selv — ikke fordi tonen er hårdere, men fordi konsekvensen nu er konkret.
Inkassovirksomhed må kun drives af den, der har tilladelse fra politiet, eller af en advokat. Det er ikke en formalitet: driver man inkasso uden autorisation, er det strafbart, og de omkostninger, man har pålagt skyldneren, kan ikke kræves betalt.
Det bliver ofte gjort forkert
- Inkasso sættes i gang for tidligt. Der skal være sendt et påkrav med mindst 10 dages frist, før sagen må overgives. Springes det over, hæfter I selv for inkassoomkostningerne.
- Kravet er ikke dokumenteret. Gør skyldneren indsigelse, kan sagen ikke køre som en almindelig inkassosag. Så skal grundlaget kunne fremlægges: aftalen, leveringen, fakturaen.
- Der ventes for længe. Et krav, der er et år gammelt, inddrives markant sjældnere end et, der er 40 dage gammelt. Tiden arbejder aldrig for kreditor.